NB! Husk årsmødet den 8. februar!

 

Læs mere her

 

------------------------------

 

Julefrokost, julebanko og hygge

 

Juletriatlon kan det vist godt kaldes, for medlemmerne af Scleroseforeningens Lokalafdeling for Holstebro, Lemvig og Struer, og deres pårørende, fik i hvert fald tilbudt disse tre discipliner, da de mødtes i Laden i Holstebro lørdag den 26. november 2011.

 

Lokalafdelingens kasserer, Michael Kanstrup, bød velkommen, og det var ham, der havde hvervet som opråber under bankospillet, der udløste mange flotte hovedgevinster og dobbelt så mange sidegevinster.

 

Der blev budt på lækker julemad i rigelige mængder, og der blev rundet af med kaffe, småkager og julegodter.

 

Julefrokost

 

Flot donation til børn af forældre med sclerose

 

Lokalafdelingens formand, Leila Rydborg orienterede om et fantastisk arrangement, som blev afviklet i Struer den 12. november. Struer Fitness havde stillet spinningscyklerne til rådighed og skaffet sponsorer, og i 12 timer knoklede mennesker, som gerne ville støtte projektet, på cyklerne.

JulefrokostDet gjorde Scleroseforeningen 17.025 kroner rigere, penge som er tiltænkt børn af forældre med sclerose, og alene beløbet størrelse vidner om, at det er en sag, der møder stor velvilje. Stort set alle kender et menneske med sclerose, og der er forståelse for, at børn, der har forældre med sclerose, har brug for at mødes med ligestillede.

 

Leila Rydborg glæder sig derfor rigtig meget over, at det nu er muligt at starte en klub for børn med sclerose tæt inde på livet, og da pengene er skaffet i Struer, er det tanken at lade projektet starte i Struer, og så lade det brede sig til hele Lokalafdelingens område.

 

Lokalafdelingens bestyrelse vil i det hele taget være opmærksom på, at der i fremtiden tænkes meget på børnene, når der planlægges, og afholdes, arrangementer for medlemmerne og deres familier. Bestyrelsen hører gerne fra medlemmer, som har forslag til arrangementer.

 

Velkommen til Scleroseforeningens lokalafdeling for Holstebro, Lemvig og Struer kommuner


Lokalafdelingen er samlingspunktet for alle, der arbejder for sclerosesagen i vores område.

Det er vores mål, at skabe netværk både mellem os, der er berørt af sygdommen og Jer, der har indflydelse på vores hverdag.

I vores arbejde for at skabe det bedst mulige kendskab til sygdommen afholder vi både oplysende og underholdende arrangementer for vores medlemmer og andre interesserede.

 

Vi engagerer os i lokalpolitik, dels ved at arbejde i de lokale handicapråd , og dels ved kontakt med lokalpolitikere og embedsmænd.

 

Lokalforeningen har tre stående arbejdsgrupper, som sikrer arbejdet med vores målsætninger:

  • netværksgruppen,
  • info- og eventgruppen og
  • lokalpolitikgruppen

Hvis du er interesseret i at støtte sclerosesagen med din frivillige arbejdskraft, eller med andre midler, så kontakt lokalafdelingen på adressen herunder, eller i menuen "Kontakt os".

 

lokalafdelingen@gmail.com