Forårs programmet som det ser ud lige nu.
Forårs programmet er ved at være på plads.Kig på aktivitetskalenderen og vælg de tilbud, der er relevante for dig.Blandt de mange gode tilbud vil jeg henlede opmærksomheden på
- Mindfulness, vi tilbyder et forløb med introduktion og 6 efterfølgende seancer. Det foregår i Taastrup kultur center.
- Smerte, vi får besøg af Søren Frølich fra Tværfagligt Smertecenter, Det bliver den 16.5.2012 i Kontaktstedet Herlevs lokaler.
- Cafe Rosen, Det ligger et nyt program, hvor du kan boltre dig i tilbud fra den danske vise verden.
-zumba, vi arbejder på at lave et forløb henover foråret. Der skal være mindst 10 deltagere, giv din interesse til kende ved at skrive til klb@post.tele.dk
- Inspirationsdage for jobsøgende med funktionsnedsættelse. Det foregår den 7. og 28 marts bege dage fra 10-15. Det foregår i Høje Taastrup Bibliotek, Hovedgaden 86, Taastrup. Tilmelding sker via DH (se aktivitetskalenderen).
- Årsmøde, det er den 8.2.2012 i Taastrup Kulturcenter.
Årsmødet:
Inden årsmødet fra 19-20 kommer Lailasilke og fortæller om en rejse for livet!!
Lailasilke har været hårdt ramt af sin sclerose som hun har haft siden 1997. Kom og hør om det, som nogle læger siger er et ”mirakel” – men som hun selv betegner som en blanding af viljestyrke, stædighed og vildt hårdt arbejde!! Og ikke mindst om hvordan hun gennemførte sin pilgrimsrejse på over 800 km i Spanien.
Mindfulness
Vi har fået mulighed for sammen med psykolog Eva Broby at lave et forløb med introduktion den 25. januar og første seance den 29. februar. Vi har 20 pladser, men skal være mindst 10 for at det bliver til noget. Hele forløbet koster 600,- kr.
Lidt om Mindfulness:
- Ved Mindfulness får du en indre ro og stilhed - et nærvær - uforstyrret af tanker, følelser og sansninger, der kommer og går, hvis man lader dem være.
Se blot på træerne. De udstråler ro, stilhed og stabilitet. Uanset vejr og vind, sommer eller vinter, nat eller dag - de står der bare i deres egen væren.
En mulighed og et potentiale, som vi mennesker har - en væren og en stilhed, som mange sikkert har oplevet i øjeblikke og helt spontant.
Lokalafdelingen
Lokalafdelingen er samlingspunktet for alle, der arbejder for sclerosesagen i vores lokalområde
Det er vores mål at skabe netværk både mellem os som er berørt af sclerose, og alle jer der har indlflydelse på vores hverdag.
I vores arbejde for at skabe det bedst mulige kendskab til sygdommen afholder vi både oplysende og underholdende arrangementer for vores medlemmer og andre interesserede.
Vi engagerer os i lokalpolitik, dels ved at arbejde i de lokale handicapråd , og dels ved kontakt med lokalpolitikere og embedsmænd.
Lokalforeningen har tre stående arbejdsgrupper, som sikrer arbejdet med vores målsætninger:
-
netværksgruppen,
-
info- og eventgruppen og
-
lokalpolitikgruppen
Hvis du er interesseret i at støtte sclerosesagen med din frivillige arbejdskraft, eller med andre midler, så kontakt lokalafdelingen på adressen herunder, eller i menuen "Kontakt os" øverst på hjemmesiden.